Forårsfornemmelser 🌸

Hvem elsker ikke foråret? Vi har gået igennem hele den mørke tid, og haft så mange lag på, man har skulle beregne ekstra tid for at komme ud af døren. Men nu kan man mærke hvor dagslyset er tiltaget, luften er blevet mildere og her og der titter små blomster frem. 


Forår betyder også lettere tøj og lysere farver, og her i Mondo Kaos betyder det nyheder, masser af skønne, fabelagtige, udsøgte, sexy og betagende nyheder, og det lige fra top til tå.

Zoe Vine

Det bliver jo ikke rigtig forår og sommer uden at vi får skønne pencil-, A-line og swingkjoler hjem fra Zoe Vine. 


Tjek den smukke syrenfarvede Bonnie ud som også er kommet i grøn.  Eller hvad med swingkjolen Ivy i pink eller lyseblå? Her får du en virkelig smuk og feminin kjole fra Zoe Vine. Kjolen har en blød rund udskæring som minder om en sweetheart udskæring, men blødere og mere afrundet. Kjolen sidder smukt indtil overkroppen, med fokus på et taljeret timeglas look, og taljen understreges med et smalt medfølgende bælte mens skørtet er et rigtigt swing skørt med masser af bevægelse.


Forårs Swing Kjoler Fra Zoe Vine

 April er en klassisk pencilkjole med en super flatterende bådudskæring som kommer i sort og rød og sidst men ikke mindst er der pencilkjolen Freida som vi har fået i flere farver som har en super charmerende asymmetrisk kina-krave.

Ruby er en anden pencilkjole som kommer I farverne rød og aubergine/mørk lilla, og sammen med en smuk timeglasform understreget af et tilhørende bælte, har den en sød høj mandarinkrave. De korte ærmer komplementerer stilen og giver et sødt og feminint udtryk.

Pencil kjoler fra Zoe Vine


Sko fra Miss L Fire


Du skal selvfølgelig have sko til dit forårsoutfit, og til det har vi hele to brands nyheder, vi starter med Miss L Fire. 



Miss L Fire
er efterhånden en gammel kending hos Mondo Kaos, og de er altid leveringsdygtige i farverige indslag når det kommer til skogarderoben. Hele to styks multifarvede sko/sandaler får vi i år i stilen Lorena og Annie. 


Lorena er en peep-toe sandal som bindes elegant omkring anklen, i stil med en tidligere favorit Loretta. Sandalen er fortil syet af tre stykker samlet på midten af en gul ring. De tre stykker er i forskellige farver; blå, rød og grøn. Lorena kommer også i klassisk sort. 


Derudover er der Annie; en åben sko/ lukket sandal med fire paneler og med et smukt detaljeret multifarvet mønster som giver et kig til forfoden. Skoen er åben på siden, og således også egnet til de som ikke synes om åbne sandaler der viser tæer.

Annie kommer i rød multi, grøn multi i ruskind og i ensfarvet hvid glat skind. 


Sidst men ikke mindst får vi smukke sandaler med flet mønster i grøn og sort!


Emmy Design


Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi hver og eneste sæson glæder os til at modtage sæsonens kollektion fra Emmy Design. Deres cardigans er efterhånden blevet en klassiker hos Mondo Kaos - ja vi har ført dem helt tilbage fra 2008 så det er efterhånden mange år, og vi bliver bare aldrig trætte af dem.

Dette forår byder på 3 forskellige cardigans: 'Peggy Sue', 'Susie Q.' og 'The Delightful Daytime Cardigan'. De kommer i skønne forårsfarver og er perfekte ud over dine kjoler på dage hvor det ikke helt er varmt nok med de bare arme, eller på de køligere sommeraftener.  

Peggy Sue og Delightful daytime er i en skøn uld kvalitet, mens Susie Q, som er i bomuld og model, er for de som ikke tåler eller er sarte overfor uld, eller søger et vegansk alternativ.

Der ud over har vi fået de skønneste kjoler og skjorter i skønne forårs farver og print.


The Seamstress of Bloomsbury

Hvis du leder efter ægte vintage inspiration finder du den lige her, hos det skønne engelske brand med rødder i 1940ernes designs. Den helt vidunderlige Pip kjole er en A-line kjole i skønneste 40er stil. Den har smukke prikdekorationer som imiterer perler og den sidder virkelig som en drøm. Den fås i både sort og grøn. Bær den med røde sko og baret for et rigtigt vintage look, eller hvad med hvide sko fx de nye Miss L Fire?

Der er også den smukke, feminine Eva kjole. I har længe været vilde med Eva skjorten, og nu findes alle Eva skjortens fortrin altså samlet i en kjole version! En skøn ensfarvet kjole i navy, med den fineste sy-detalje ved skuldrene og bindesløjfe.


Nordic Shoepeople

Er du ikke helt til de åbne sko endnu så glem ikke den smukke snøresko fra Nordic ShoePeople. Vi har den i brunt og sort ruskind. Også er der selvfølgelig den lukkede sandal Asta i guld og navy. Vi har også de klassiske T-rem sko i rød og sort som er perfekte til denne årstid.



FLERE forårs nyheder...


Her viser Cassandra  nogle af de skønne forårspasteller. 


Kig forbi butikken og find ud af hvordan du bedst styler dit forårslook.


Vi får som altid nye varer hver uge, og lige nu er der netop landet kjoler fra Emmy Design og Palava samt de fineste skjorter fra Very Cherry. 


Vi glæder os til at se dig i Mondo Kaos.


Forårshilsner,


Team Mondo Kaos ❤


Fik du læst...