Om kropspositivitet og selvkærlighed ❤️

Om kropspositivitet og selvkærlighed ❤️

"Om kropspositivitet og selvkærlighed" - Interview med kropsaktivist Helene Thyrsted, aktuel i filmen "Fat Front".

I Mondo Kaos sælger vi tøj til mennesker, baseret ud fra det enkelte menneskes krop, og det har vi
gjort sidden 2006. At tage udgangspunkt i sig selv og egen krop har også været temaet for de sidste
par kundeaftener vi har holdt i butikken, og det har inspireret os til at skrive en blog om emnerne
kropspositivitet og selvkærlighed. Derfor inviterede vi kropsaktivisten Helene Thyrsted til Nørrebro
for at tale om hendes tilgang til det kropspositivistiske miljø, om hendes rolle i filmen Fat Front og
om tøj og at komme tættere på et mere positivt kropsbillede.


Helene Thyrsted er 33 år, bor i Aarhus og læser engelsk på Aarhus Universitet. Da hun begyndte på
sin uddannelse havde hun en idé om at hun kunne blive gymnasielærer, men efter hun er blevet en
del af det kropspositive miljø håber hun, at hun kan bruge sin uddannelse og nye kommunikative
evner i den retning.

Foto: Sophia Juliane Lydolph

Hvad nu hvis du gerne må?

Første gang Helene stiftede bekendtskab med det kropspositive miljø var tilbage i 2015.Bevæggrunden for at gøre noget nyt var at hun var ked af sig selv og ikke havde det godt: ”jeg havde det forfærdeligt med at gå med en viden om at jeg levede i en verden, hvor der ikke var plads til mig, som jeg var, og jeg følte at det jo selvfølgelig – som jeg har lært – var min skyld. Det er ikke meningen at der skal være plads til mig i samfundet, det er mig, der ikke er lille nok til samfundet. Det giver jo en følelse af isolation og af ikke at høre til. Så da jeg falder over de her blogs, til at
starte med, og efterfølgende instagram-konti af andre tykke, hovedsageligt kvinder, som sagde noget andet, som sagde 'hvad nu hvis du gerne må alle de her ting? Hvad nu hvis du gerne må optage plads? Hvad nu hvis du gerne må spise en is eller gå i bikini eller hvad det nu er for nogen ting du har gået og afholdt dig fra', så var de her spørgsmålstegn der blev plantet egentlig nok til at de groede videre, samtidig med at jeg blev ved med at blive inspireret af de her mennesker, jeg var begyndt at følge. Og det er jo sådan med mange ting, at jo mere man bliver eksponeret for noget, jo mere normaliseret bliver det, så jo mere jeg så mennesker, der lignede mig, der levede gode liv og gjorde det de ville, jo mere blev acceptabelt blev det i mit hoved at jeg også godt kunne gå efter de ting jeg ville”.

Helenes udvikling har været en gradvis process, for spørgsmålene som de tykke kvinder stillede, vendte op og ned på Helenes virkelighedsbillede, fordi det for hende altid havde været den endegyldige sandhed at det var hendes egen skyld at hun var tyk og at det var hendes egen skyld, at hun blev behandlet som mindreværdig i samfundet af sine medmennesker – og af sig selv! Så det at få at blive spurgt "hvad nu hvis det ikke er sandt, og at du faktisk er okay præcis som du er?" var en voldsom oplevelse, som tog tid at fordøje, men som også tændte en gnist indeni hende. En gnist der blev til en ild og et brændende ønske om at lade andre minoriteter vide, at de også er okay som de er, og at de er berettigede til at være og eksistere, på lige fod med alle andre mennesker.

Fra hun begyndte at følge bloggere og instagrammere til hun selv fandt modet til at begynde at dele ud af sig selv, gik der et par måneder. Det første billede hun delte af sig selv, var af sine lår. Hun husker at hun var nervøs for at dele det, så hun havde lavet et cover, ved at hendes kat også var med på billedet, så hvis nogen skulle finde på at være negative, eksempelvis kommentere at hun havde grimme lår, ville hun kunne forklare sig med, at billedet handlede om katten og ikke om hendes lår. Tankerne om negative kommentarer blev dog gjort til skamme, for det væltede ind med positive og
støttende kommentarer fra det community, som hun netop var blevet en del af. Hun fik pludselig lov til at opleve, at hendes ben var okay, og det gav hende mere mod på at dele sig selv, og for hver gang hun delte, oplevede hun at blive accepteret, ligesom hun følte sig genkendt i de andre kropspositive bloggere og instagrammeres billeder og historier. Gradvist begyndte hun at acceptere og omfavne sin krop på en positiv måde, og i dag er hun en aktiv del af det danske kropspositive og tyk-inkluderende miljø.

Da Helene fandt det kropspositive miljø, var der ingen danskere, der talte om kropsaktivisme. Hun fandt danske plussize kvinder der talte om plussize kjoler, mode og stil, men ingen der talte om politik og rettigheder, som hun oplevede at de gjorde i udlandet, og det manglede hun. Hun manglede nogen der talte om samfundsrettigheder og som kæmpede for inklusion for alle, og derfor begyndte hun at bruge sin platform til at tale om kropspositivitet og tyk-inklusion i Danmark.

Om filmen "Fat Front".

En dag i 2017 blev Helene kontaktet af to kvindelige instruktører, der havde fået hendes oplysninger fra andre i bevægelsen. De spurgte hende om hun ville være med i et filmprojekt, og det sagde hun ja til. De to instruktører fulgte herefter Helene og tre andre kvindelige skandinaviske kropsaktivister i to år.

De fire kvinder mødtes for første gang i august 2019, da der skulle tages pressefotos op til filmens premiere, og mødet med de tre andre piger, og det venskab og fællesskab de har fået, er en af de vigtigste ting, Helene har fået ud af at være med i filmen. På et aktivistisk plan har hendes deltagelse i filmen betydet at hun har fået en platform, hvor flere ører lytter til hvad hun har at sige, og hun har fået mulighed for at hendes agenda kan komme frem i lyset og få skabt repræsentation og synlighed:
”det at tykke mennesker kan få lov til at komme i fjernsynet og sige: 'her er jeg', det betyder meget… og forhåbentlig bidrager [det] til at vi snakker mere om tykhed, og det kan jeg jo fornemme at
filmen i hvert fald har været med til at starte noget debat omkring”.

Om plussize tøj og at føle sig godt tilpas.

Helene har aldrig haft den store interesse for mode og stil, men som alle andre unge kvinder, vil hun også gerne tage sig godt ud og gøre et godt indtryk. Hun er træt af at de fleste plussize butikker og mærker, som hun mener, stadig fører og designer tøj ud fra en antagelse om at tykke mennesker gerne vil camoufleres i ”storblomstret teltværk”, og hun synes det er svært at udtrykke sig som en ung, hip kvinde, når det almindelige tøj, der er tilgængeligt, forsøger at gemme og camouflere hele figuren i stedet for at fremhæve den.
Helene er også glad for at udtrykke sig med farver og vil gerne blive set og gå i tøj, som hun føler udtrykker hendes personlighed. Men hun bruger sjældent tid på at shoppe, på grund af tidligere erfaringer og skuffelser både i butikker og online. Derfor var vi meget glade da Helene efter interviewet havde lyst til at prøve et par af vores kjoler, der netop har til formål at fremhæve formerne. Og selvom det ikke var alle kjolerne der var hendes stil eller som passede til hendes kropstype, så var der to kjoler som både Helene og vi syntes, klædte hende virkelig godt og
fremhævede hende og hendes figur!

50'er stil swing kjole i grøn fra Unique Vintage
Smuk 50'er swing kjole med rundskåret skirt fra Unique Vintage

Delores swingkjole fra Unique Vintage.

Den første kjole var Delores kjolen fra Unique Vintage. Den klare grønne farve komplimenterer Helenes mørkebrune hår virkelig flot. Det taljeskårede snit definerer hendes talje og fremhæver hendes barm utrolig smukt, og swingskørtet giver hende et legende og flirtende look!


Plussize billion dollar pencilkjole i sort fra Stop Staring!

Billion Dollar Pencilkjole fra Stop Staring!

Den anden kjole var vores populære Billion Dollar pencilkjole fra Stop Staring, en sexet pencilkjole, der smyger sig om kroppen, men har godt med stretch, så den er meget rar at have på samt behagelig at bevæge sig i. Vi elsker den måde kjolen indrammer og fremhæver hele figuren på, og hvor sexet Helene føler sig i kjolen! 

Billion dollar pencilkjole fra Stop Staring!

Et skridt tættere på et bedre krops image.

Det var meget inspirerende for os at interviewe Helene, der er en sand power-kvinde på vej frem i verden! Vi spurgte hende, hvad hun mente var første skridt til at få et mere positivt sit syn på sig selv, hvis man af en eller anden grund er usikker på sig selv og sin krop. For det første, så anbefaler Helene, at man ser filmen Fat Front, og dernæst opfordrer hun til at diversificere sit feed på sociale medier: ”jeg kender flere mennesker, der har sagt at de bliver kede af at gå på Instagram, fordi 'folk er så flotte' – så følg nogle andre mennesker! Rigtige mennesker! Det kan gøre det modsatte: bekræfte dig i at du er okay som du er og at der også er plads til dig, at der er folk som dig og at du ikke er alene. så du ser og oplever forskellige typer mennesker, mennesker du kan spejle dig i, hvilket bekræfter dig i at du er okay, som du er, og at der også er plads til dig, at der findes folk som dig og at du ikke er alene. Repræsentation betyder sindssygt meget, også mere end vi forstår, især når vi hører til normen selv – så glemmer vi, fordi vi føler os repræsenterede. Vi glemmer, hvor vigtigt det er at se nogen med vores egen hudfarve, hvis vi er vant til det hele tiden”.

Tusind tak fordi vi måtte interviewe dig Helene, det var en fornøjelse!

Hvis du er blevet mere interesseret i Helene og hendes aktivisme og hele det kropspositive miljø, så
synes vi du skal begynde at følge Helene på hendes instagram her:
https://www.instagram.com/_chubbydane/

Kærlig hilsen,
Team Mondo Kaos


Retro modeshow på the mudhoney københavn

Retro Modeshow

Vi inviterede til retro modeshow på the Mudhoney, hvor vi fremviste et udvalg af vores sommerkollektion på fem smukke modeller....


The House Of Foxy er et engelsk brand der laver tøj i 1940er og 1950er stil

House Of Foxy

The House of Foxy er et britisk mærke, der designer og producerer tøj af høj kvalitet i vintagestil...

 

Viva Las Vegas

Den 18. - 21. april fandt Rockabilly festivallen "Viva Las Vegas" sted for toogtyvende gang. Kirstine & Ditte var endnu en gang taget til Vegas...