Nytårskjoler og Nytårsoutfits i vintage stil fra Mondo Kaos

Byd 2022 velkommen i en fantastisk Nytårskjole

Hvis julen er traditioner, nostalgi, gløgg og hygge så er nytårsfesten et blik fremad imod al det nye. Vi fejrer det nye år med forventningens glæde, og med forhåbentlig det aller værste af Corona krisen bag os, skåler vi 2022 ind med udsyn mod lysere tider.

2 år har stået i pandemiens tegn, og derfor er 2022 et særligt nytår. Hvis du er en af dem der også har lyst til at fejre årsskiftet med bravur og coronapas, så kan du rolig læse videre, for vi har taget de skønneste nytårskjoler og nytårsoutfits hjem i år.

Nogle af kjolerne har du bestemt allerede lagt mærke til, men vi har flere festlige nyheder, og både kjoler og super lækre jumpsuits til dem der ønsker et lidt anderledes nytårslook i år.

Flapper paillettekjoler til nytår

Pailletter og frynser – flapperkjole til nytårsfesten

Vi må bare vise de fantastiske Flapper kjoler igen! Vi er vildt begejstrede for dem, og hvad er mere nytårsagtigt end pailletter, glimmer og sexy frynser? Ja, vi spørger bare!

Flapper kjolerne er selvfølgelig inspireret af de brølende 20’ere, og helt perfekte som nytårskjoler. Dog er de, i forhold til de oprindelige flapperkjoler, forkortet og med ekstra lange frynser, så der er mere udsyn til benene. Pailletterne ligger i et skønt mønster der sætter fokus på formerne, og kjolerne er også taljerede. Hvis du skal til store fester i år, eller hvis du skal fejre et helt særligt nytår, så er dette nytårskjolen til dig!

Fact box: Pailletter

Vidste du at pailletter er en mange tusind år gammel opfindelse. Oprindelig bar man sine mønter (arabisk sikka- senere sequins på engelsk) syet på tøjet, tæt på kroppen, og det blev et dekorativt tegn på velstand. Man fandt ved åbningen af Tutankhamons grav i 1920’erne, klæder med påsyede bittesmå runde guldstykker. Besat af al ting egyptisk, tog de modebevidste dette til sig, og pailletter blev det helt store hit på festkjoler, hvor de metalliske små ’pailletter’ glimtede i dæmpet, festlig belysning. 

Skal det være en Nytårs buksedragt i år?

Også har vi som noget ekstra særligt i år, et skønt udvalg af helt formidable buksedragter til nytårsfest. Ja, du læste rigtigt, buksedragter. Normalt forbinder man buksedragter med hverdagstøj, men se disse super festlige og figurbetonede dragter som passer perfekt til dig der ønsker et anderledes nytårs look. Måske kan du også huske alle de nytårsaftner hvor det er blevet lidt koldt om benene når du har været ude at se på fyrværkeri i frostgrader. Med de festlige nytårs jumpsuits, er det problem løst.


Hvis du hører til en af dem der elsker vintage looket, kan du endda glæde dig over at disse moderne udseende buksedragter, faktisk er inspireret af skønne buksedragter fra 50’erne. Jo, der er lidt moderne stræk i buksedragterne her, til gengæld slipper vi for, som damerne i 1950’erne, at skulle have shapewear på.

Har man lyst til shapewear under sit festtøj, er man selvfølgelig velkommen. Husk at se vores udvalg, som vi har fast!

Brigitte Bardot, Vogue 50's snitmønster, dolores Dandridge

Vi har tre forskellige buksedragter at vælge imellem. Der er den bløde og blanke velour buksedragt Emmylou i sort fra Very Cherry. Med lange ærmer og vidde ben, er dette et elegant og komfortabelt outfit til at fejre det nye år.

Der er den super smarte Gillian, i et slim look og off-shoulder. Den er en perfekt erstatning for den lille sorte, med en flot kravekant som gør buksedragten super festlig til nytår, og desuden er der et medfølgende bælte som understreger taljen.

Sidst med ikke mindst den vidunderlige Mia buksedragt, med corsage-stils top, vidde ben og en medfølgende stor sløjfe som kan styles på forskellige måder, og giver dragten sit helt særlige look. Giv den gas med glimmer for at fuldende dit nytårslook, med disse skønne jumpsuits.

Nytårskjole i pencil-look

Pencilkjoler fra Zoe Vine og Unique Vintage

Vi har selvfølgelig masser af festlige pencil kjoler som er velegnede til nytårsaften. Pencilkjolen er måske nærmest synonym med en nytårskjole, og vi har pencilkjoler i mange looks, lige fra glitter og velour med dybe udskæringer passende til den store fest, til de langærmede mere afdæmpede pencilkjoler til en nytårsmiddag med venner og familie.


Vi har pencilkjoler i forskellige stil og farver fra Zoe Vine og Unique Vintage. Hvad med fx. Faith i lilla med den helt særlige ’kinakrave’, eller Martha i tre skønne farve med rynkede sidestykker? Der er også Peaches i mørkegrøn velour med off-shoulder udskæring, en meget elegant og festlig nytårskjole som smyger sig ind til kroppen, og sætter fuld fokus på din feminine figur.

Pencilkjoler til nytår fra House of Foxy og The Pretty Dress Company.

Udvalget af nytårskjoler er stort hvad enten du leder efter den lille sorte, og noget med farver.

Fra Pretty Dress er der Anais kjolen, som er elegant og stilfuld og indbegrebet af den lille sorte. Kjolen er tidløs og kan bruges til nytårskjole såvel som til cocktail kjole på andre tider af året. Vi har den helt i sort eller med de skønne sart rosa brede stopper med sløjfer på.

Også er der den perfekte 'lille sorte' eller Little Black Dress, fra The House of Foxy; Jackie O, med en tæt silhuet og tilhørende fantastisk bolero jakke. Kjolen har det høje, brede skærf med rynk, som er helt tidstypisk for de tidlige 60'ere.

Ingen nytårsfest uden glitterkjoler

Fra Daisy Dapper har vi en skøn festkjole til alle sæsonens fester, også til nytårsaften. Hvem vil ikke gerne stråle om kap med nytårsfyrværkeriet på årets sidste aften? Ja, vi spørger bare, men hvis det er dig, så har vi her den perfekte lille glimmer sag.

Kjolen har en flot firkantet udskæring, og de fine læg, både over og under barmen, giver en smuk pasform. Debbie kjolens silhuet med skærf er typisk for vintage stilen omkring slutningen af 1950'erne og starten af 1960'erne. Hvis du er ude efter en festlig vintage nytårskjole, så er Debbie altså et rigtig godt bud. Debbie fås i rød, grøn og antik guld glitter.

Vintage mode Inspo; off-shoulder, Balenciaga, røde pailletter og sweetheart pencilkjole

Festlige swingkjoler til nytårsaften

Skal det være en nytårskjole i swing stil, har vi også helt fantastiske kjoler til Jer. Elsker du bare swingkjoler, men synes du også at det kan være svært at finde en sexy swingkjole som passer til den særlige sidste aften på året, er det nu du skal slå til. Vi har Leyla i skønne kraftige farver og Gidget. Gidget minder om vores skønne og super populære flæse top, den har en meget bred flæsekant som kan styles på eller off-shoulder og også virker som ærme, også har den et smukt swingskørt. Kjolen er festlig også er der god plads til fint tilbehør, fx en festlig halskæde eller armbånd. Vi har også den smukke Hollywood kjole fra Very Cherry i cognac farvet, vi synes nu også den vil matche champagne boblerne helt fint.


1.299,00 kr1.399,00 kr

Tilbehør og sko i vintage stil til din nytårsaften

For alle de skønne nytårskjoler gælder det at tilbehøret sætter prikken over i’et.

Hvad enten det er er par flotte netstrømper fra What Katie Did med smuk vintage søm eller control top tights fra Swedish Stockings bør du finde et par lækre strømper som matcher dit nytårsoutfit.

Vi har også festlige sko, fx har vi nogle af de allersidste Miss L Fire sko der findes, Loretta i rødt og sort ruskind eller Amber sko fx i guld!

Vi har derudover hårblomster, som virkelig kan give det allersidste pift til et flot outfit, eller hvad med vores helt egne armbånd og øreringe i glitter vintage look som du kan få i mange forskellige farver, og bære som en smuk kontrast til din nytårskjole.

Har du brug for hjælp til at finde din perfekte nytårskjole, så kig forbi butikken hvor vi er parate til at hjælpe dig med den perfekte nytårskjole, et strålende nytårslook eller det helt rigtige nytårs tilbehør.


Vi ønsker Jer en fantastisk nytårsaften,


Team Mondo Kaos 🎉

Læs tidligere Blogposts

Authentic Beauties 2.del-festtøj

Sammen med vores Authentic Beauties del 2, skal vi denne gang til julefrokost og alle de andre sjove fester som kendetegner December! 

Julekjoler i vintage stil

Julekjoler til julefrokoster og julemiddage, til en mere intim og familiær atmosfære, eller julekjolen til den helt store julefest...

Vores Guide til Cocktailkjoler.

Her i Mondo Kaos har vi altid masser af kjoler, og derfor har vi selvfølgelig også masser af vintage inspirerede cocktailkjoler...