Retro badetøj og hollywood glamour

Sommeren står for døren, snart skal vi igen på stranden. Vi kan måske rejse, men ellers har vi måske faktisk vænnet os til tanken om det danske sommervejr, og måske er du en af de mange der er begyndt at dyppe tæerne tidligt i det kolde vand eller endda vinterbade?

Igen i år får vi masser af skønne retro badedragter og bikinier i vintage stil hjem til vores skønne Mondo kunder, både vidunderlige gamle favoritter som polkaprikker men også nye flotte blomster mønstre i flotte farver.

Vi har skrevet badedragten og bikiniens historie her- hvis du vil læse hvordan det hele blev til men hvis du vil læse mere om bikinien og badedragts-bølgen i Golden age Hollywood så se med her.

Bikinien var en stor favorit blandt 1940ernes pinups og vordende skuespillerinder. Således er det berømte billede af Betty Grable set i badedragt bagfra stadig regnet som et de 100 mest berømte og indflydelsesrige billeder.


Bikinien opfindes

Fra 1930erne var badedragten ikke længere kun til at bade i. En del af 1930ernes fokus på sundhed og den sunde krop galt nemlig også solbadning. I 1930’erne begyndte man at have betalte ferier og det betød mere strand og mere badetøj. Man begyndte at indføre lavere udskæringer, at fjerne ærmerne og at lave en mere tætsiddende badedragt. Man opfandt også det todelte badesæt. Men det var Louis Réard der i juli 1946 lancerede bikinien 4 dage efter den første amerikanske atomprøvesprængning ved Bikini Atoll.

Udover at der nu var et todelt badesæt, og at dette havde et spængkraftigt nyt navn, var det nye at underdelen ikke dækkede navlen. Med den definition var mange af pinup’erne faktisk ikke iført de nye bikinier, men netop de ’gamle’ glamourøse todelte badesæt.

Pinup-pigens opblomstring i 1940erne under krigen samt fascinationen af al ting med svømning, gjorde at bikinien blev et stort hit. Mange berømte skuespillerinder startede deres karriere ved at posere i den nye opfindelse.


Fra højre til venstre; Ava Gardner, Bettie Page og Elizabeth Taylor i badetøj

Hollywood stars og starletter

Rita Hayworth, Ava Gardner, Betty Grable, Marilyn Monroe og Elizabeth Taylor. Ud over at have det til fælles at de var de helt store stjerner i Hollywoods golden age, fra midt 1940erne til midt 1950erne, har alle skuespillerinder nydt godt af fotos i badetøj til at booste karrieren.


Da filmen Gilda var i biograferne, blev det rapporteret, at en atombombe, som var planlagt til at blive testet på Bikini-atollen i Stillehavets Marshalløer, ville bære et billede af Hayworth, en henvisning til hendes status som ’bombshell’. Selvom det var ment som en kompliment, tog Hayworth det meget ilde op. Om dette var med til at give Louis Réard ideen til bikinien? Det siger i hvert fald noget om den status det var at være ”bombshell”, og at badetøjet ikke kunne sige sig fri for at have en del af æren.

Vi har nok alle set de fine fotos af en ung Marilyn Monroe, som med sine bikinifotos prøvede at gøre filmstudierne opmærksomme på sig. Men også som kendt skuespillerinde viste hun sig i film og på billeder i bikinier.


De skønne skuespillerinder formåede simpelthen at se glamourøse ud uanset hvor de var; og også ved poolen eller stranden

Aqua musicalens storhed


En type film som er komplet uddød i dag er Aqua musicalen, men i 1940’erne og 1950’erne var Aqua musicalen den helt store dille. Ikke mange i dag vil have set en klassisk aqua musical, de ses for at være kitsch fra en svunden æra, men de var rungende succesfulde i midten af århundredet.

At filmene ikke har overlevet skyldes nok den noget trivielle plotlinje, som blev genbrugt til hver eneste film: pige svømmer; dreng forelsker sig. Alligevel blev de kæmpe succeser hos publikum efter Anden Verdenskrig og grunden skal nok findes andet steds end i handlingens dybde.

De nød godt af det nye technicolour og de nye kameraer som kunne filme under vand, men selvfølgelig var udsigten til at se smukke kvinder kun iført badetøj i en æra hvor der var restriktioner på den slags, også med til at øge filmenes popularitet.

Esther Williams var aqua musicalens dronning og medvirkede i mere end tyve MGM-film med vandtema og blev en af de mest berømte skuespillerinder i Hollywood.



Esther Williams Badedragten

Den skønne one-piece vintage badedragt fra Esther Williams har en utroligt smigrende pasform. Den læner sig op ad vintage badedragterne som man ser dem i 1940’erne og 1950’erne, på fx. pinup piger og Hollywoodstjerner. Tænk det kendte Betty Grable pinup fotos fra 2. verdenskrig, eller de mange skønne billeder af Marilyn Monroe.


Det er den ultimative 50er badedragt.
 Badedragten har halterneck og bløde læg fortil samt et lille skørt. Derudover er der bløde skåle der holder barmen nænsomt på plads. Denne stil passer til alle kropsformer og er super smigrende. Vi har den i mange størrelser fra størrelse small til 5x-large og i masser af farver og print, så du kan være sikker på at der altid er en vintage 50er badedragt der passer til netop din kropstype og unikke personlighed!

En vintage badedragt er så flatterende og ikonisk i sit udtryk, at du på en gang vil føle dig smuk og sexy. Den er et fantastisk alternativ til bikinien.


Mondo Kaos fører den ikoniske badedragt i flere forskellige farver, herunder polkaprikker, hawaii print, gingham tern, ren safirblå og smaragdgrøn, samt selvfølgelig det klassiske kirsebærprint! 


Også har vi fået en helt ny badedragt hjem med brede stropper og skørt i et skønt retro mønster i rød med hvide blomster.

Bikinier fra Esther Williams

De fantastiske vintage bikinier fra Esther Williams, minder ligeledes meget om dem vi kender fra pinup pigerne. De har den perfekte vintage pin-up vibe. De passer til alle kropsformer og figurer og er utroligt flatterende. De er lavet af et glat stof i den fineste kvalitet, og toppen har bløde skåle med forstærkede sider. Den har en smuk justerbar halterneck så du kan indstille den perfekt til netop din barm og figur.

Bikiniunderdelen er i ægte vintagestil, den har en tidsløs vintage form med høj talje, der skaber den perfekte timeglasfigur, også dækker den maven så du ikke føler dig nøgen. Lette læg i siderne giver et behageligt look og smigrer hofteområdet uden at du behøver at føle dig indsnævret.

Du vil se skøn ud i en vintage bikini om du soler dig ved poolen, eller tage en dukkert!

En af de ting vi elsker ved Esther Williams swimwear er, at badetøjet virkelig holder alt så sikkert på plads, at de ikke kun er perfekte til svømmeturen men nemt kan komme med til strandbaren eller frokosten med fx. et par shorts eller en nederdel over. Du kan selvfølgelig også nemt kaste en sommerkjole over din Esther Williams badedragt, når du skal videre fra stranden.


Du kan blive inspireret ved at komme ned i butikken eller se mere online.


Vi ønsker alle badenymfer en skøn badesæson,


Team Mondo Kaos 🧜‍♀️


Læs tidligere Blogposts

Vintage Sommerkjoler

Vi har herhjemme allerede fornemmet suset af sommer et par udvalgte dage....

Historien om Trenchcoaten

En klassisk vintage stils trenchcoat er en af de allermest populære frakker...

Guide til Vintage Brudekjoler

Sådan vælger du den perfekte vintage brudekjole...